Stenum Smedeservice ApS er en autoriseret VVS-installatørvirksomhed. Vi har et lille smedeværksted hvor vi selv løfter de fleste smedeopgaver i vores dagligdag.
Samtidig er vores biler bygget op som rullende værksteder med et meget stort tilhørende lager, som gør at vi sjældent er nødt til at køre efter reservedele, når vi løser mangeartede opgaver hos kunder.

I Stenum Smedeservice er vi 3 ansatte:

Michael, 56 år som er stifter af virksomheden og som har brændt for det vi laver gennem et helt liv.
Jeg har altid interesseret mig for optimering af alt omkring mig. Hvordan kan jeg være med til at skabe måder/produkter som på en smart måde gør min og andres hverdag lettere og hvor man i længden sparer ressourcer - penge, vand, brændstoffer, kroppen m.v. og har altid bæredygtighed med i mine overvejelser, når jeg udtænker anderledes løsninger.
Jeg synes det er med til at gøre min hverdag spændende og kreativ og jeg har gennem årene udviklet mange "smarte løsninger" hos mine kunder og i den måde jeg selv udfører mit arbejde på i dagligdagen.
Så vil du gerne optimere noget som vi kan hjælpe dig med at udtænke, er du velkommen til at kontakte mig for en snak.

Jonas, 31 år blev ansat i virksomheden i 2020. Jonas er maskinmester og har et stort teknisk overblik. I dag er det en nødvendighed i den type virksomhed vi driver. De produkter vi bruger for at skabe flow og stabilitet i de systemer vi arbejder med udvikles med meget høj hastighed i disse år og vi skal hele tiden være i stand til at bruge den nye teknologi som skabes.

Birgitte, 56 år tager sig af alt det praktiske på kontoret, hjælper med oprydning og kører ud med reservedele, sådan at Michael og Jonas kan koncentrere sig om det, de er rigtig dygtige til.
Hos os får du høj faglighed, effektivitet og service og vi slipper først igen når opgaven er løst og kunden er tilfreds.